Hæftet, 236 sider
ISBN 9788799616732
Vejledende pris kr. 139,00

Lydbog
ISBN 9788799616756
kr. 95,00

E-bog
ISBN 9788799616749
kr. 105,00

På én gang road roman og samfundskritisk thriller:
Et filtret væv, spundet af nattens melankolske drømme i dæmringen…

Elle, den kendte forfatter, opholder sig i Paris for at skrive ”Nedtur” – en road roman, som foregår i 1980’erne. Hendes hovedperson, Eva, nyder friheden i Frankrig og gør op med fortiden og mændene i sit liv. Mens hun bevæger sig ud på nye veje og lægger planer for fremtiden, er hun på sporet af Astra, som hun gav et lift undervejs.

Som arbejdet med romanen skrider frem, bliver forfatteren selv suget ind i et nutidigt drama på ”Pladsen” neden for hendes vindue. En gartner, en musiker, en flygtning, en posedame og en morder er nogle af aktørerne i den hårde virkelighed.

Karin Elrød

Karin Elrød er født og opvokset i Aarhus. Hun debuterede som forfatter på Heart Planet i 2013 med bogen Sommerfuglearven. I 2015 udkom hendes anden roman, Spind, som i 2017 blev fulgt op af en fagbog: Veganer. Sådan kommer du i gang. I 2022 sprang Karin ud som oversætter ved udgivelsen af Sun-mi Hwangs bog om Hønen der drømte hun kunne flyve. I 2023 udkom hendes tredje roman, Alba Rose.

Karin er uddannet cand.ling.merc. i tysk og fransk fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Efter nogle år som presse- og informationschef for den franske vin- og fødevareorganisation Sopexa i Norden, var hun i en årrække journalistisk medarbejder hos Eneqvist Kommunikation i København. Siden drev hun virksomheden Tekst:Karin Elrød som kommunikatør for små og store organisationer og virksomheder. Karin har desuden i en årrække været skribent og redaktør for Dansk Vegetarisk Forenings medlemsblad Vegetarisk! Som veganer er hun aktiv for at fremme den grønne dagsorden og sætte en stopper for diskrimination og overgreb mod alle dyr.