Hæftet, 252 sider
ISBN 97887996167770
Vejledende pris kr. 199,00
 
Lydbog
ISBN 9788799616794
Vejledende pris kr. 129,95
 
E-bog
ISBN 9788799616787
Vejledende pris kr. 119,95

Gennem en sprække i hønsehusets dør observerer Spire livet, som det udfolder sig blandt ladens dyr ude på gårdspladsen. Indespærret i sit snævre bur fantaserer hun om den dag, hvor hun også selv kan færdes frit og udruge sin egen kylling. Men hjælp fra den vilde gråand Strejfer undgår Spire mirakuløst sin skæbne, da hun kastes i Dødens Hul som udtjent læggehøne. Men tilværelsen uden for hønsehuset er fyldt med uforudsete trængsler. Spire må kæmpe for at blive accepteret af de andre dyr og finde føde i naturen. Ikke mindst skal hun være på forkant med den altid lurende, sultne væsel.

Den energiske og viljestærke høne giver dog ikke op – og alt forandres, da hun får opfyldt sit hedeste ønske: at blive mor!

Sun-mi Hwang

Sun-mi Hwang (født 1963) er uddannet i kreativ skrivning ved bl.a. Seoul Institute of Arts. I sit hjemland, Sydkorea, er hun en afholdt og prisbelønnet forfatter, som har udgivet over 40 bøger for voksne og børn. Hendes gennembrudsroman, Hønen der drømte hun kunne flyve, er en moderne fabel, der sammenlignes med George Orwells Kammerat Napoleon og Richard Bachs Jonathan Livingstone Havmåge. Bogen om den energiske og viljestærke burhøne Spire er udkommet på cirka 30 sprog. Historien har givet inspiration til den bedst indtjenende animerede film i Sydkoreas historie, ligesom den er blevet versioneret til tegneserie, teaterstykke og musical.

Forfatter, journalist, cand.ling.merc. Karin Elrød har oversat Sun-mi Hwangs roman ud fra den engelske oversættelse af Chi-Young Kim. Bogen er illustreret af den japanske designer og illustrator Nomoco, alias Kazuko Nomoto.